© Smedegaard Pressefoto 2002

Drabsforsøg i Rødekro
En 32-årig etiopisk mand er lige nu eftersøgt for forsøg på drab på sin fraseparerede ægtefælle. Den 24-årige kvinde blev i morges ved ni-tiden fundet på en cykelsti i Rødekro. Hun var stærkt blødende og havde meget dybe og voldsomme læsioner, efter at manden havde slået løs på hende med en økse. Politiet foretog undersøgelser på gerningsstedet og stormede senere på dagen mandens bopæl i Genner nord for Åbenrå. Sidst på eftermiddagen offentliggjorde politiet et foto af gerningsmanden, der betegnes som uligevægtig og farlig ... Sidste: gerningsmanden meldte sig dagen efter til politiet i Aabenraa. I grundlovsforhøret samme dag nægtede han sig skyldig....


En gruppe chokerede kolleger måtte tidligt fredag morgen vente i flere timer på, at deres dræbte kollega kunne blive frigjort fra en væltet kran i Hjordkær vest for Aabenraa.

Arbejdsulykken skete ved 04-tiden ved virksomheden DSSM - Dansk Stål Sønderjyllands Maskinfabrik A/S. Her havde medarbejderne en rum tid været i gang med at læsse en 123 ton tung kran op på en blokvogn for at kunne transportere den til havnen i Aabenraa.

Uvist af hvilken årsag gav blokvognen pludselig efter og væltede om på siden sammen med den store kran. Den 42-årige medarbejder fra Aabenraa var klatret op på kranen for at frigøre nogle beslag og blev klemt ihjel, da vognen væltede, oplyser vagthavende hos Aabenraa Politi.

Først efter klokken 7 fredag morgen blev den 42-årige omkomne bjærget, da en anden kran hjalp til med at løfte den væltede kran.

Foto/Copyright: Smedegaard Pressefoto

www.digipress.dk